BJØRN consult

From Mind to Market

HEALTHY SUSTAINABILITY FOR ALL

Verden efter Corona

 

Verden er gået meget i stå under Corona krisen, men den fortsætter på den anden side.

Det er nu for alvor tid til at forberede sig til hvordan verden skal se ud bagefter.


Igennem utallige medier og skribenter kommer der forskellige bud på hvordan verden vil forandre sig, fra det dramatiske til et næsten usynlig bumb på vejen.

De har dog alle nogle væsentlige træk tilfælles, som giver stof til eftertanke.


Med den situation vi i dag står i, vil der på den anden side være fokus på specielt 2 faktorer i relation til industrien og byggeriet.

Den ene er en revurdering af forsyningskæderne og den anden er det fokus der kommer på verdens økonomier for at sikre grønne tiltag i de midler der kommer fra de offentlige instanser.

 

Skal vi gøre som vi altid plejer at gøre, at lade som ingenting og forsøge at genetablere de markeder og segmenter vi plejer, eller skal vi lave en afgørende forskel for vores kunder. Af erfaring ved vi at de virksomheder der tilpasser sig og udvikler i krisetider får langt større effekt og gevinst af investeringerne end ved højkonjunktur.

 

Klima og miljø er ikke nye begreber og det er ikke noget der forsvinder med kriser, næsten tværtimod. Effekten af at verden lukker ned er tydelig og viser kortvarig hvilken forurening vi mennesker er skyld i, når man pludselig kan trække frisk luft i verdens storbyer. En klar og kortvarig synlig effekt. Fra tidligere kriser ved vi dog at hvis vi ikke gør noget bliver den manglende forurening i dag kompenseret af det dobbelte i morgen.

 

Denne viden kan vi udnytte, hvis vi vil, til at skabe nye bæredygtige løsninger for fremtidens bygninger, produkter og forretninger.


Bæredygtighed handler om at man økonomisk, materielt og socialt skal finde de løsninger som giver positive bidrag til klima, miljø og samfundet. Bæredygtighed er ikke længere idealisme, men sund fornuft for at sikre både økonomisk vækst i samfundet og en sundere hverdag for alle såvel ude som inde.

 

Som industri har bygningsbranchen et kæmpe potentiale til at nedbringe det aftryk vi efterlader ved at se holistisk på værdikæden fra hvilke råstoffer vi benytter og udnytter til hvordan de kan genanvendes ved nedrivning.

 

Med speciale i bæredygtig udvikling af forretning og produkter tilbyder jeg både forløb eller enkeltydelser, hvor jeres fremtids løsninger kommer i centrum.


Kontakt mig for en uforpligtende snak.


Eirik Bjørn

27. April 2020

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Accepter